Kunstig intelligens rykker ind i organisationer med stigende fart. Mange steder bliver AI set som en effektiv medspiller, der kan frigøre tid, øge kvaliteten i sagsbehandlingen eller automatisere trivielle opgaver. Andre steder vækker det bekymring: Hvad gør AI ved vores arbejdsliv – og hvordan påvirker det ledelse, trivsel og psykisk arbejdsmiljø?
Det er ikke kun teknologien, der forandrer sig. Det gør vilkårene for ledelse og medarbejdere også. For når algoritmerne løser de nemme opgaver, står vi mennesker tilbage med de svære. De dilemmafyldte, komplekse og følelsesmæssigt krævende opgaver. Og det kræver noget helt særligt – både af den enkelte og af organisationens kultur.
Når de svære og komplekse opgaver bliver normen
Forestil dig en sagsbehandler i en kommune. Tidligere brugte sagsbehandleren både tid på rutinesager og på de mere komplekse sager, hvor borgerens livssituation kræver dømmekraft, empati og koordinering. Nu tager AI sig af førstnævnte. Det lyder effektivt – men hvad sker der, når sagsbehandlerens arbejdsdag udelukkende består af gråzoner og svære menneskelige beslutninger?
I mange organisationer oplever jeg, at medarbejdere bliver trætte, urolige og pressede, fordi de ikke længere får variation i deres opgaver. De lette sager – dem hvor man “bare kunne lykkes” – forsvinder. Tilbage er de opgaver, hvor man næsten uanset hvad risikerer at føle sig utilstrækkelig. Det slider – og det slider dobbelt, hvis ingen sætter ord på det.
AI som overvåger – eller hjælper?
Samtidig ser vi en stigning i AI-baseret overvågning: performance tracking, mødeanalyse, sentiment-analyser og automatiske notater. Det lyder smart. Men det rejser også spørgsmål om tillid, tryghed og etik.
Hvordan føles det som medarbejder at vide, at et system konstant analyserer din tone i mails eller kortlægger din mødeaktivitet? Og hvordan påvirker det arbejdsmiljøet, hvis ledelsen bruger data ukritisk – eller uden at inddrage medarbejderne i, hvad der måles på og hvorfor?
Det kræver nye kompetencer hos ledere i alle lag af organisationen – udvidet etisk dømmekraft, mod til at gå i dialog og evne til at stå på mål for både muligheder og begrænsninger i teknologien. Det er ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden.
Mellem begejstring og bekymring
AI er ikke entydigt godt eller dårligt. Rigtigt anvendt kan det være en gevinst – både for kvaliteten i opgaveløsningen, for arbejdsglæden og for borgerne og kunder. Jeg har set, hvordan AI har frigivet tid til relationsarbejde, givet ledere bedre overblik og hjulpet medarbejdere med at træffe mere oplyste beslutninger.
Men jeg har også set, hvordan det modsatte sker – hvor teknologien rulles ud uden dialog. Hvor medarbejdere føler sig reduceret til datapunkter. Og hvor ledere føler sig pressede til at “implementere noget smart”, uden at være afklarede med, hvad det betyder for deres ledelsesopgave.
Ledelse i AI’s tidsalder – Hvem går forrest med mod og menneskelighed?
Derfor bliver mit arbejde med ledere og organisationer mere og mere vigtigt. I ledelsessparring og workshops hjælper jeg ledere med at blive klare på deres ståsted – Hvilken indflydelse har jeg på valget og anvendelsen af AI i min del af organisationen? Hvad vil jeg med AI – og hvad vil jeg ikke? Hvordan forholder jeg mig til overvågning, etik og tillid i en kontekst, hvor data bliver mere styrende end dialog? Hvordan bevarer jeg det menneskelige nærvær i en teknologisk virkelighed?
Min faglige bekymring vokser, når jeg møder organisationer, hvor AI glider ind uden refleksion, uden kritisk dialog og uden en tydelig ledelsesmæssig stillingtagen. Hvis vi som ledere og beslutningstagere ikke forholder os aktivt og bevidst, risikerer vi at skabe arbejdsmiljøer, hvor stress og utryghed breder sig – og hvor mening og motivation går tabt. Vi risikerer at svække netop dét, vi burde styrke – menneskelig dømmekraft, relationel kompetence og etisk bevidsthed.
Ledelsessparring giver rum til at tænke langsommere i en tid, hvor alting går hurtigere. Det handler ikke kun om at forstå teknologien – men om at forstå, hvordan den forandrer selve ledelsesopgaven. Hvad betyder det for den måde, vi udøver ledelse på – som individer og som fælles ledelsesrum? Hvordan holder vi fast i kerneværdier, ansvar og arbejdsglæde i en virkelighed, hvor vi ikke længere er de eneste, der træffer beslutninger?
Det handler ikke om at vælge teknologi fra – men om at vælge menneskelighed til. Om at skabe rum for refleksion, faglighed og samarbejde i en tid, hvor tempoet stiger og kompleksiteten vokser.
AI skal ikke erstatte ledelse – men den kræver, at vi bliver endnu bedre ledere.
Tak for at du læste med!
Mia Højlund Iversen - + 45 22274975
Og ja, billedet er AI-genereret og efterfølgende redigeret af mig. Artiklen har jeg selv skrevet, men AI har læst korrektur.